Få vores nyheder på mail

Nu kan Eniig-kunder gemme TV-udsendelser i skyen

Pressemeddelelse   •   Sep 28, 2017 09:00 CEST

Eniigs indholdsudbyder, Waoo, introducerer nu en ny og helt unik tjeneste, der giver kunder med TV-boks mulighed for at gemme TV-udsendelser i skyen, så de kan ses når, og hvor man vil.

Streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic giver de danske TV-udbydere kamp til stregen med indhold, der kan ses på flere platforme når, og hvor man vil. Det har fået mange danskere til at tilvælge streamingtjenester – nogle gange på bekostning af deres TV-pakke. Som reaktion på tendensen har Waoo, der er ejet af en række lokale energiselskaber, heriblandt Eniig, som de første i Danmark udviklet en tjeneste, der gør det muligt at gemme TV-udsendelser i skyen. Og den idé tror man på i Eniig:

- TV-scenen har været igennem en markant udvikling de seneste år. Dagene, hvor hele familien sidder samlet i sofaen om aftenen for at se det samme TV-program, er efterhånden talte – i stedet vil vi kunne se hvad, vi vil, når vi vil. Den tendens har Waoo reageret på, og det er jo gode nyheder for vores nord- og midtjyske kunder med TV og TV-boks fra Waoo, fortæller Lars Kofoed Sørensen, der er salgs- og marketingchef i Eniig Fiber.

Den første i Danmark
Den nye tjeneste hedder Cloud Record, og den er den første af sin slags i Danmark. Med Cloud Record bliver det muligt at gemme TV-udsendelser i skyen, så de efterfølgende kan tilgås fra din foretrukne enhed via Waoo Web TV.

- Cloud Record kan til forveksling minde om optagefunktionen på TV-boksen, som de fleste kender. Forskellen er, at man med Cloud Record kan se sine gemte udsendelser på både TV, smartphones, computere og tablets. De er nemlig gemt online i skyen, fremfor på en harddisk, som man kender det i dag. En anden fordel er, at den husker, hvor langt du er nået i en udsendelse, selvom du ser starten på dit fjernsyn og resten på din tablet – præcis som man kender det fra Netflix og andre streamingtjenester, forklarer Lars Kofoed Sørensen.

Cloud Record er gratis for Eniigs kunder med TV-abonnement og TV-boks fra Waoo, og tjenesten fungerer på langt de fleste kanaler med få undtagelser. Cloud Record er allerede nu tilgængelig for kunderne.  

Eniig! Fælles om fremtiden

Før var vi EnergiMidt, HEF og Energinord. Nu er vi Eniig. 

Eniig er Danmarks nye energikoncern og er med 383.000 andelshavere landets tredjestørste. 

Eniig koncernen har 950 ansatte, og forretningsområderne dækker el- og varmeforsyning, fiberbredbånd, el- og gassalg, gadelys, energibesparelser samt vedvarende energi.

Vedhæftede filer

PDF-dokument