Få vores nyheder på mail

Waoo i front på eSport

Nyhed   •   Jun 15, 2016 10:25 CEST

Waoo tager, som en af de første TV-distributører, Viasats nye eSportskanal med i programudbuddet. Kanalen, der bliver en del af Waoos store TV-pakker og selskabets Viasat-pakker, imødekommer en stigende interesse for gaming hos mange af Waoos kunder.

ESport er en sportsgren i kæmpe vækst, og flere af de dygtigste udøvere tjener penge i superstjerneklassen. Flere danske spillere gør sig godt på verdensplan, og interessen for at følge de dygtige Counter Strike- og FIFA-udøvere ventes at overhale både håndbold og ishockey i 2017. Derfor er Waoo både glad og stolt over at være blandt de første til at tilbyde Viasats nye eSportskanal, eSportsTV.

Mange gamere vælgere Waoo på grund af fibernettets høje hastighed og lave latency, og 62 procent af seerne til disse sportsgrene er selv aktiv spillere. Waoo ser derfor den nye kanal som en god mulighed for at tilbyde gamer-segmentet noget ekstra.

eSport i døgndrift

Viasat tilbyder selv kanalen i deres pakker, men derudover er Waoo den første TV-distributør til at tilbyde eSportsTV som en decideret kanal i den store TV-pakke til private og foreningskunder. Samtidig bliver kanalen tilgængelig på Waoos web-TV-løsning, og kunder med mindre TV-pakker vil kunne tilkøbe kanalen separat.

Kanalen, der er verdens første dedikerede 24/7 eSports-TV-kanal med live gaming-events, vil hvert år vise mere end 2000 timers live-eSport og gaming med de førende eSports-stjerner og de professionelle eSports-ligaer og mesterskaber som ESELOne, Intel® Extreme Masters, ESL Pro League og DreamHack. Indholdet vil fortrinsvis være udsendelser og streams fra Turtle Entertainment (ESL) og Dreamhack, der, som verdens største computerfestival, står bag en række store gaming- og eSports-arrangementer.

Fakta

Viasat lancerede i maj eSportsTV og vil selv distribuere kanalen i deres udbud. Derudover er Waoo den indtil videre eneste TV-distributør, som tager kanalen med i kanaludbuddet.

TV-kanalen vil være at finde i følgende af Waoos TV-pakker fra den 13. juni:

Waoo Stor TV-pakke (uden ekstra omkostning)

Waoo Fuldpakke til foreninger (uden ekstra omkostning)

Viasat Basis TV-pakke (uden ekstra omkostning)

Viasat Mellem TV-pakke (uden ekstra omkostning)

Viasat Sport TV-pakke (uden ekstra omkostning)

Viasat Total TV-pakke (uden ekstra omkostning)

Som fritvalgskanal til 20,- pr. md. kan eSportTV bestilles direkte med fjernbetjeningen og bliver aktiveret med det samme.