Få vores nyheder på mail

​Nu indføres flexafregning på elmarkedet

Nyhed   •   Dec 01, 2017 10:07 CET

Den 1. december 2017 indføres flexafregning i Danmark. Det betyder, at forbrugernes elforbrug via fjernaflæste målere bliver aflæst og afregnet time for time. Det betyder ikke, at alle fra den dato bliver flexafregnet, da flexafregningen indføres løbende. Alle vil dog blive flexafregnet senest ved udgangen af 2020.

Du kan ikke selv vælge, hvornår du bliver Flexafregnet. Det er dit netselskab, der beslutter, hvornår det sker for den enkelte elkunde. Netselskabet informerer Eniig Energi, når du er klar til Flexafregning. Du kan opleve at du først skal have udskiftet din elmåler før du er klar til den nye afregningsform.

Hvad er flexafregning
Når du er Flexafregnet, kan du vælge at blive afregnet efter priserne på elmarkedet time for time. Så får du mulighed for at flytte noget af dit elforbrug til perioder med en lavere elpris, eller til perioder, hvor der f. eks kommer meget strøm fra vindmøller eller solceller.

Det betyder også, at du får mulighed for selv at påvirke din elregning, f. eks. ved at lade din opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler køre om natten og i weekenden. Så flytter du dit elforbrug fra de dyre timer til de billige. Hvor meget du sparer, afhænger af hvor meget forbrug du flytter. Ud fra vores beregninger kan du spare op til et par hundrede kr. årligt. Lidt mindre hvis du har nye energieffektive elapparater frem for ældre energislugere.

Hvad betyder det for økonomien
Det er vanskeligt at beregne, hvordan Flexafregning og FlexEl vil påvirker din elregning. Det afhænger af, hvornår på døgnet og ugen, at du bruger din strøm. Generelt er prisen dyrest i dagtimerne på hverdage og billigst om natten og i weekenden. I perioder hvor der er rigtig meget vind og hvor en stor del af elproduktionen kommer fra vindmøllerne er elprisen typisk lav. Desuden har produktionen fra solcellerne betydning, og det her betydning hvor meget strøm vi kan få fra Norge og Sverige, produceret på vandkraft.

Som en typisk privat forbruger vil elregningen i ikke ændre sig ret meget, hvis du fortsætter med at bruge strøm som i dag. Ud fra de beregninger vi har lavet, kan den samlede årlige regning stige eller falde med ca. 100 kr.

Har du allerede Eniigs FlexEl produkt - eller vælger du FlexEl produktet - ændres din afregning så du går fra at blive afregnet ud fra det gennemsnitlige forbrugsmønster i kundegruppen, til at blive afregnet efter dit eget forbrug time for time. Når dit netselskab ændrer din afregningsform, vil Eniig automatisk flytte dig over.