Få vores nyheder på mail

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen besøger EnergiMidt for at drøfte bæredygtig energi

Nyhed   •   Mar 11, 2015 13:45 CET

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) og Andreas Steenberg (R) besøger på fredag den 13. marts EnergiMidt i Silkeborg for at drøfte fremtidens bæredygtige energiløsninger med adm. direktør Holger Blok, direktør for EnergiMidt Energi Jan Bach Jensen og formand for Dansk Solcelleforeningen Flemming Vejby Kristensen. 


Drøftelsen tager afsæt i, at Danmark globalt er førende i den grønne omstilling og også fremover ønsker at være det.

- Energipolitikken kræver langsigtede investeringer, og med vores mange års erfaring på energiområdet, kan vi levere det lange seje træk, siger adm. direktør Holger Blok.


Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og adm. direktør Holger Blok vil være disponible for eventuelle spørgsmål fra pressen fra kl. 10.15.

Mødet finder sted i EnergiMidts domicil i Silkeborg.

For nærmere aftale og adgang til bygningen kan kommunikationskonsulent Anne Brandborg kontaktes.